Arveforhold


Arveforhold
Advokatfirma Elna Barsøe er medlem af Danske Arveretsadvokater, der er en forening af advokater med ca. 260 medlemmer, som er specialister i alle typer af sager, der handler om familieformue, særeje, arv og testamenter og privat skifte af dødsboer.

Ved dødsfald kan du med et testamente sikre dig, at arven tilfalder dem du ønsker.
Dette gælder uanset om du er gift, lever papirløst eller alene. Har du ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvem der skal arve dig, når du dør, kan det nemlig få alvorlige økonomiske konsekvenser for dem, du efterlader.

Faktisk kan din ægtefælle eller samlever risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis der ikke er orden i papirerne. Med et testamente sikrer du, at din ægtefælle kan blive boende i huset - selvom børnene arver halvdelen ifølge arveloven. Hvis du ikke har oprettet et testamente, gælder arveloven, og så er det ikke dig selv, men derimod arveloven der fastlægger, hvordan arven skal fordeles. Med et testamente råder du selv over fordelingen af din arv med forbehold for tvangsarv til børn og ægtefælle.

Med en skilsmisseprocent over 40% er mange familier i dag sammensatte af dine, mine og vores børn, hvor arveforholdene bliver mere komplicerede ved dødsfald i familien.

Du kan altid rette henvendelse til os og få en uforpligtende samtale og få et tilbud på, hvilken bistand, der er behov for, samt et overslag over, hvad det koster. Gennem efteruddannelse er vi opdateret på de nyeste regler for oprettelse af testamente og ægtepagter og som ekspert i arv og dødsbobehandling har vi solid viden om, hvordan et dødsbo behandles bedst muligt.